IBAN Betaling

IBAN betalinger giver flere muligheder

Danske bankoplysninger er desværre kun rigtig brugbare inden for landets grænser. Sælges en vare eller ydelse til kunder med bogholderi uden for vore grænser, kan betalingsprocessen blive lidt af et hyr. Derfor er der en international standard for bankoplysninger, som gør det muligt for udenlandske kunder at ramme lige netop jeres bankkonto med deres betaling.

IBAN er løsningen på hyret og jeres bank er helt sikkert behjælpelige med at fremskaffe jeres IBAN ”forkortelse”. Med den i hånden kan du nu oprette en ny type af betalingsmåde hos FakturaService.dk; IBAN. Med denne oprettet kan du nemt og hurtigt skifte til den internationale standard når du sender en faktura til en kunde uden for landets grænser.

Vi håber, at I vil finde denne nyudvikling brugbar og at det kan åbne op for nye muligheder i jeres fakturering.

  • Anders B. Kristensen, FakturaService.dk
  • 08/11/2016